• Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
  • Parterapi 8000 Århus C
Metoden

Jeg benytter mig af en bred vifte af velkendte og gennemprøvede teorier og metoder.

Mit teoretiske udgangspunkt er først og fremmest Kognitiv Terapi og Oplevelsesorienteret Terapi. Derudover tager jeg udgangspunkt i Tilknytningsteori og Objektrelationsteori, og når det handler om parterapi, i en kombination af 'Kognitiv Terapi' og 'Imago Terapi'.

Der er tale om nogle samtaleterapeutiske teknikker og dialoger, som tjener til at gøre parterne mere bevidste om, hvad de gør, hvad de har svært ved at gøre, og hvad det betyder for parforholdet.

Det interessante er det som blokerer for kommunikationen og det som blokerer for et mere hensigtsmæssigt adfærdsmønster.

Men det er parret selv som er eksperterne. Jeg ser det som min rolle at vejlede og lette kommunikationen. Tanken er, at udviklingen skal ske i parret, det er dér, i den primære kærlighedsrelation, at der mulighed for udvikling. Mulighed for at han og hun kan heles sammen og hver for sig.

Det er dér vi behøver at få vores 'nære følelsesmæssige behov' dækket, det er dér vi giver udtryk for vores følelsesmæssige frustration og det er dér vores mere eller mindre hensigtsmæssige overlevelsesstrategier får fuldt spillerum.

Den grundlæggende proces, handler på den ene side om at lære at lytte, på den anden side handler det om at blive hørt og forstået af sin partner. Det handler om at genetablere en dybere kontakt i parforholdet.